VÆR NYSGERRIG

Børn har ikke altid ord for det, de tænker, føler og oplever. Når børn møder udfordringer i livet, som er svære for dem at håndtere, vil de ofte reagere ved at ændre adfærd eller måske opleve somatiske symptomer, såsom ondt i maven eller hovedpine.

Der er altid er en mening med børns reaktioner og udtryksformer. De forsøger at fortælle os noget med det, de gør, og med den opmærksomhed kan vi handle konstruktivt på de signaler, vi opfanger. Når vi observerer, at et barn ændrer opførsel eller får somatiske symptomer, er det vigtigt at være nysgerrige på det, som sker, netop ud fra ønsket om at finde meningen med den unges adfærd.

Børn kan reagere meget forskelligt på skilsmisse og reaktionerne kan også ændre sig over tid. Nogle børn lukker sig inde i sig selv og trækker sig fra fællesskabet, andre bliver udadreagerende og andre igen viser måske slet ingen tydelige reaktioner på, at skilsmissen påvirker dem.
Mangel på energi, dårlig koncentration og en følelse af meningsløshed i tilværelsen kan medføre dårlig præstationsevne. Dagdrømmeri og tankeflugt kan også forekomme. Skoleproblemer varer ofte længere end lærerne forventer. 


Børn reagerer på skilsmisse
Børn har ikke altid let ved at sætte ord på, hvad de går og tænker på. Måske holder de sig tilbage med at udtrykke følelserne direkte – fx hvis de er nervøse for, at gøre deres forældre kede af det eller vrede.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som voksne ikke kun lytter efter det, børnene fortæller os med ord, når vi ønsker at forstå, hvordan de har det med livet med skilte forældre. Nogle børn kan nemlig reagere på belastende livsomvæltninger ved at blive mere tavse og mindre meddelsomme. Det kan være at barnet trækker sig tilbage og svarer ”det ved jeg ikke” eller ”fint nok”, hvis man spørger til hvordan det går. Det kan som voksen være svært at vide, hvad disse børn tænker og føler, og man kan foranlediges til at tro, at alt er fint, selv om det måske ikke er tilfældet.

Vredesudbrud og overreaktioner
Nogle børn bliver mere udadreagerende og gør på den måde tydeligt opmærksom på sig selv. Barnet kan udtrykke vrede direkte over for forældrene, (for eksempel slå, sparke eller smække med døren), eller de kan komme i flere konflikter i skolen. Voksne kan opleve vredesudbruddene som ’overreaktioner’, der er svære at tackle. For børnene handler det derimod ofte om, at de får kanaliseret noget vrede ud, som har at gøre med de mange forandringer og krav, som skilsmissen medfører.

Over-optaget af at forstå forældrene og skabe god stemning

Der findes også børn, der godt kan tale om skilsmissen. Børn, som har mange ord, kan ofte ’snyde’ os: Ofte kommer vi nemlig til at tro, at de får sat ord på det, der er svært, og på den måde får bearbejdet det svære på en fin måde. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om det barnet fortæller, handler om hvordan barnet selv har det, eller om barnet er mere optaget af noget uden for sig selv. 

Når skilsmissen giver ondt i maven

Mange børn kan reagere på skilsmisse eller andre udfordrende livsomvæltninger ved i en periode at opleve psykosomatiske symptomer, fx ondt i mave eller hovede på grund af tanker og følelser, der fylder. Disse symptomer kan særligt opstå, hvis barnet ikke formår at sætte ord på de følelser, der trykker.

Nødvendigt at forstå reaktionerne for at kunne hjælpe

Voksnes overordnede opgave ift. børn med skilte forældre er derfor først og fremmest at lægge mærke til børns reaktioner – både det de siger, det de gør og mulige psykosomatiske symptomer. Vi må se disse reaktioner som invitationer til at undersøge, hvad det er der tynger det enkelte barn.

 

SAMTALEARK til dialogen med eleven

Her kan du udskrive en skabelon til elevsamtalen.