SÅDAN KAN I TALE OM DET, DER ER SVÆRT

Vær ydmyg og uvidende
Et godt udgangspunkt for en samtale er at forholde sig ydmygt og uvidende overfor, hvordan den enkelte elev har det. 
Når man som voksen møder skilsmissebørn i skolen, kan man give udtryk for sin interesse for at høre barnet fortælle om sine tanker og følelser, ved at tilbyde dem sin vedvarende opmærksomhed og nysgerrighed.
Det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvor mange ord de har for det, de står i, og hvor let eller svært de har ved at mærke og dele deres følelser, tanker og oplevelser med andre. 

Her er nogle råd til, hvordan du kan indlede en samtale med børn om det, der kan være svært:

At stille spørgsmål
Ved at stille spørgsmål til barnets situation, tanker og følelser kan man nærme sig barnets oplevelser. Spørgsmål fungerer ofte bedst i forhold til de børn, som er vant til at sætte ord på tanker og følelser.
Man kan opleve, at børn, der normalt er gode til at sætte ord på deres tilstand, kan have vanskeligt ved at forklare, hvordan de har det af den simple årsag, at følelserne i forhold til forældrenes skilsmisse og det nye liv er ukendte, overvældende og måske modsatrettede og sammenflydende.

Spejling
At spejle børns budskaber betyder, at man som voksen gentager det, børnene siger. Spejling viser, at man som voksen er villig til at følge med i barnets tempo, og at man ønsker at forstå, præcis hvad barnet siger:
”Du kan ligge og tænke på, om det er din skyld, at mor og far er blevet skilt. Pludselig ved du ikke, hvad du skal tro på. Det bliver svært at falde i søvn, når der er så mange svære tanker – er det rigtigt forstået?” 

At gætte på børnenes tilstand 
Hvis børn ikke er så nemme at få i tale via spørgsmål eller spejlinger, kan det være en fin tilgang at gætte på, hvad barnet kunne finde på at tænke og føle:
”Så du siger, at skiftedagen er svær, men du ved ikke helt hvorfor. Noget af det, jeg har hørt andre børn sige, er, at det kan være en dag, der er lidt svær, fordi de der bliver mindet om, at mor og far ikke længere bor sammen. Nogle siger også, at det kan være træls at skulle pakke sine ting sammen. Andre har fortalt mig, at det også er på denne dag, at man rigtig kan mærke savnet, fordi man skal væk fra den ene forælder. Er der noget af det, som passer lidt på, hvordan du har det, eller er det noget andet for dig?”

Når den voksne gætter på, hvordan barnet har det, får børn noget at mærke sig selv i forhold til. Selv om den voksne ikke rammer rigtigt, kan forsøget på at forstå barnet give anledning til at præcisere. Hvis man præsenterer sit gæt på en ydmyg måde, vil barnet ikke føle, at det får lagt ord i munden på sig:
”Nu ved jeg jo ikke, om det er sådan for dig, men kan det være noget med at …” ”Nu siger jeg lige noget. Det kan godt være, at det er fuldstændigt forkert i forhold til hvordan du har det. Men synes du det er svært at …?”

Det kan skabe tryghed og ro for børn, når de mærker, at der er voksne, som forsøger at hjælpe dem, ved at sætte ord på, hvordan de har det. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om, at man som voksen med sine gæt ’planter’ ord og følelser i barnet. Udforskningen af barnets oplevelser og indre tilstande må derfor være karakteriseret ved en kombination af ydmyghed og nysgerrighed – den voksnes hypoteser om barnets tanker og følelser må stilles ud fra en ’not knowing’ position.

”Jeg kan forestille mig at …”
”Nu ved jeg jo ikke, om det er sådan for dig, men …”
”For andre kan det være sådan, at (…) Kan du genkende noget af det, eller er det anderledes for dig?”
”Gad vide om du også kom til at tænke på, om …”
”Jeg ville nok føle (…), men hvad med dig i den situation?”

 

SAMTALEARK til dialogen med eleven

Her kan du udskrive en skabelon til elevsamtalen.