NÅR DINOSAURER BLIVER SKILT

For børn, hvis forældre bliver skilt, er der mange ting, som er svære at forstå og forholde sig til. Denne bog belyser en del af de problemer. som opstår når en familie opløses.
Humor og omsorg præger de fine illustrationer og bidrager til en bedre forståelse af den vanskelige situation, som et barn befinder sig i ved en skilsmisse.

DA SMILLAS FAR FLYTTEDE

Smilla bor sammen med sin far, mor og storebror Nikki. Hun føler sig tryg og glad. Men Smilla har godt lagt mærke til, at far og mor ikke er så glade for hinanden mere, og det bekymrer hende. Og en dag sker der så noget, der gør at alt bliver anderledes.

Bogen fortæller om et barns oplevelser, tanker og følelser i et skilsmisseforløb fra faderen flytter og til livet atter bliver trygt og forståeligt

Målgruppe: Fra 4 år

MOR SKAL FLYTTE / HJEM TIL FAR

 

Mor skal flytte og Hjem til far er en indfølende og realistisk historie for begynderlæsere om forældres skilsmisse - og barnets nye hverdag som delebarn. Fortalt fra den 7-årige hovedpersons perspektiv.

Fra Mor skal flytte:

»Det er fredag aften.Vi spiser slik og hygger os.Men så siger far: ”Vi har noget, vi gerne vil sige.”Min mave hopper.Mor siger: ”Far og jeg skal skilles.”Jeg siger intet. Jeg håber, det går over.«- Citat fra bogen

SYV GUDDOMMELIGE DAGE I ALBERT SVENSSONS ELLERS RET ALMINDELIGE LIV

Albert Svensson ønsker sine fraskilte forældre sammen igen.I de syv dage, bogen strækker sig over, oplever vi hvordan det, der i starten var en drøm om at bringe sine forældre sammen, udvikler sig til en mindre katastrofe for Albert Svensson. Albert Svenssons liv går fra at være normalt til at være helt kaotisk. 

'ALBERT ER SKILT' og 'MIN SKILTE FAMILIE'

 

To bøger, der gennem korte historier beskriver de vilkår og følelser skilsmissebørn gennemgår, med henblik på at lægge op til en snak mellem barn og voksen.

Sådan kan du som voksen støtte børnene
Albert er skilt” er henvendt til børn på 4-8 år, mens ”Min skilte familie” henvender sig til de 9-13årige. Fælles for bøgerne er sidste del, som er et kapitel til de voksne, der gerne vil støtte og forstå børn, der har det svært i en skilsmisse. Her beskrives udvalgte temaer, som fylder meget for børn i forhold til skilsmissen, og der gives konkrete forslag til, hvordan man bedst muligt kan støtte børn i det, der opleves som svært og udfordrende (f.eks. hvordan det er at have to hjem, skiftedagen, når mor og far er uvenner, når mor og far får nye kærester).

Bøgerne er skrevet til skilsmissebørn, men andre børn, som ikke selv har skilte forældre - men måske kender kammerater, der har - kan også have gavn af at få historierne læst højt. Bogen kan bruges, uanset om man er forælder, bedsteforælder, pædagog, lærer eller en anden vigtig voksen i barnets liv.

Du kan købe bøgerne her

 

SAMTALEARK til dialogen med eleven

Her kan du udskrive en skabelon til elevsamtalen.