BØRN REAGERER

Børn møder verden forskelligt, og vi skal ikke overtolke deres signaler. Alligevel er der en række typiske reaktionsmønstre hos børn og unge, som enten lever med mange konflikter eller midt i en skilsmisse.

Børn reagerer ofte på forskellige måder i skolen og hjemme, og på samme måde kan skilte forældre lægge mærke til forskellig adfærd i de to hjem. Der er ikke nogle reaktioner som er bedre end andre, og det vigtigste vi voksne kan gøre, er at lægge mærke til om børnenes adfærd kan være et udtryk for, at de har brug for hjælp.

Dette kan vi gøre hvis vi bliver bevidste om deres forskellige reaktionsmønstre.

Østers-adfærd

Barnet bliver tavst og lukker sig inde i sig selv. Ofte er det ham eller hende, som de voksne fejlagtigt mener ”klarer det flot”, idet de voldsomme reaktioner udebliver. Barnet med østersadfærd gør meget lidt opmærksom på sig selv og er ikke særlig meddelsom.

  • Det kan være svært at vide, hvordan et barn med østers-adfærd går rundt og har det. Og det er ikke nødvendigvis nemt at få dem i tale, da de på en måde er forsvundet ind i deres egen verden. Et barn med østersadfærd kan godt have brug for at udtrykke sig, men har brug for hjælp fra voksne.

Linedanser-adfærd

Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem mor og far. Taler ofte mere om forældrenes behov end egne behov og siger meget lidt om sig selv. Ofte vil han eller hun undgå at fortælle om ting, som bekymrer, og nedtone emner, der kan skabe konflikt. Til gengæld taler ’linedanseren’ meget om det, de voksne gerne vil høre. 

  • Vær opmærksom på, at der kan være ting, ’linedanseren’ ikke siger. Måske underrapporteres der om emner, der skaber bekymring eller tristhed. Vis at det er i orden at fortælle om det svære.

Mægler-adfærd

Barnet påtager sig et voksent ansvar for at dæmpe konflikter mellem forældrene. ’Mægleren’ bruger mange ressourcer på at forstå begge forældre og vil glatte ud, for at undgå at konflikter optrappes. 

  • Det er bekymrende, hvis børn overtager rollen som ansvarshavende og garant for den gode stemning. Vær bevidst om, at barnet ikke udvikler en overansvarlighed.

Kaktus-adfærd

Barnet udtrykker ofte vrede meget direkte, skaber konflikter omkring sig, bruger provokerende sprog og gør tydeligt opmærksom på sig selv. 

  • Udadreagerende adfærd kan sætte overskuddet og tålmodigheden på en prøve, og man kan som voksen komme til at overse, at provokationer kan være udtryk for et behov for kontakt. Her handler det om at se bag om provokationerne, og forsøge at skabe åbninger for samtale og forståelse.

Afstandstager

Skaber afstand imellem sig selv og forældrene, og giver udtryk for, at de ikke vil blandes ind i konflikten. Her sættes tydelige grænser imellem barnet selv og det, som hører de voksne til.

  • Når barnet tager afstand fra forældrenes konflikt, kan det være i et forsøg på at undgå det ubehagelige, og måske i et håb om at ansvarliggøre de voksne. Risikoen ved afstandstager-adfærd er, at barnet kan blive for meget overladt til sig selv og komme til at føle sig ensomt.

Partifælle

Barnet allierer sig med den ene af forældrene og forsøger at minimere kontakten med den anden. At vælge side kan være en måde at reducere kompleksiteten på, da det er lettere for barnet at tage den ene forælders perspektiv, hvis forældrene er uenige. Barnet kan også i en periode udtrykke mere vrede til den ene og sympati for den anden, som en reaktion på et brud, hvor den ene forælder har forladt den anden.

  • Vær opmærksom på at børn som udgangspunkt ikke har godt af at være afskåret fra kontakt med den ene forælder. Måske skal de have hjælp til at få genskabt tillid og kontakt til den forælder, som de har distanceret sig fra.
 

SAMTALEARK til dialogen med eleven

Her kan du udskrive en skabelon til elevsamtalen.